Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?

Rebecca Plaetner

Tilbage i 2020 oplevede flere danske underholdningsprofiler, herunder Anders Hemmingsen, at DR – med begrundelsen om brud på deres ophavsret – forbød dem at dele indhold fra DR. 

En beslutning, der dog knap en måned senere blev trukket i land igen, fordi man mente, at det ‘ville være ærgerligt at gå glip af gratis eksponering hos den unge målgruppe’. 

Men hvad er så den rigtige løsning, når man gerne vil beskytte sine deltagere, samtidig med, at man gerne vil have den eksponering, som ikke bare bliver set, men frivilligt viderebragt af den yngre målgruppe? 

 Det giver Anders Hemmingsen sit bud på.

“Jeg ville da føle, at sådan nogle som DR skulle tage fat i memeprofilerne og fortælle, hvis nogle af deltagerne på forhånd ikke synes, det er fedt at få indholdet delt og lavet sjov med, i stedet for et forbud, det kan tit have den modsatte effekt.”

At den slags kan fremprovokere en modstridende reaktion, kan komiker Tobias Dybvad, der i et årti har dissekeret klip fra danske reality-formater på TV 2 Zulu i programmet ‘Dybvaaaaad!’, også nikke genkendende til. 

Selv har han blandt andet måttet undvære klip fra TV 3 i sine programmer, da kanalen – også med den årsag, at der var sket brud på ophavsretten – forbød ham at bruge klip derfra. 

 “Jeg har en naturligt barnagtig reaktion, når jeg får at vide, at der er noget, jeg ikke må – især, hvis det er noget rigtig fjollet noget, jeg ikke må,” fortæller Tobias Dybvad. 

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

Fejden med TV3, der startede allerede efter, den anden sæson af ‘Dybvaaaaad! var rullet over skærmen i foråret 2013, har Tobias Dybvad dog den dag i dag ikke andet end gode ting at sige om. For den skulle nemlig ende med at blive en fordel for programmerne. 

“Det gav for alvor programmet luft under vingerne, og helt naturligt bevægede vi os mere og mere væk fra klassisk reality, og det blev mere en generel tv-satire. Alt sammen noget, der styrkede og pyntede på programmet. Så, altså, det skal de da have tak for!” lyder det fra komikeren. 

Det er dog ikke kun fra udefrakommende, han har oplevet at blive pålagt restriktioner. 

“TV2 og Zulu har for eksempel nogle ret firkantede regler, når det kommer til, hvad der må stå i deres rulletekster – og hvem fra produktionen, der har fortjent at stå der,” fortæller komikeren og tilføjer: 

“De har helt sikkert deres gode grunde, men der har jeg da i tidens løb hygget mig over at få både ‘Kalvemørbradsfotograf’ og ‘husgiffer’ sneget ind.” 

For Anders Hemmingsens vedkommende har han da også før oplevet at dele gamle klip fra realityprogrammer som eksempelvis TV3s ‘Luksusfælden’, hvorefter de medvirkende har skrevet og bedt om at få indholdet slettet – nogle gange, fordi de gerne ville tage afstand fra programmet, og andre gange, fordi de havde et udestående med produktionen. 

For Anders Hemmingsen er det ikke noget problem at slette et opslag, hvis den medvirkende ikke er tilfreds med, at det er tilgængeligt. 

Han mener dog alligevel, at man som deltager i et tv-program, til en vis grad, har købt ind på nogle andre forudsætninger end privatpersoner, når det kommer til deling af klip. 

“Jeg føler lidt, at når de har skrevet under på en kontrakt om at være med i et landsdækkende tv-program, så er de ligesom med på præmissen om, at der er nogle, der kommer til at reagere på det, de er med i,” forklarer han. 

For på bedst mulig vis at undgå, at nogen skal føle sig udstillet, tænker Anders Hemmingsen dog meget over, hvilken tekst han skriver til klippet – og oftest vil han faktisk lade det “tale for sig selv”.

Rebecca Plaetner

“Der er helt sikkert en bagside af medaljen, når det handler om at gå viralt. Det er der.” 

Sådan fortæller Carina Ringive, der er ekspert i forebyggelse af digital mistrivsel hos Red Barnet. 

Selv har hun set eksempler på børn og unge, hvis indhold – der egentligt startede som sjov og ballade – er endt med at blive delt i en mobbekontekst. 

“Når noget bliver delt vidt og bredt, mister man kontrollen over indholdet, og så kan det jo også hurtigt blive sat i en anden kontekst, eksempelvis ved at blive delt på en anden side og på andre måder, som så kan blive krænkende,” forklarer hun. 

For lige så snart, klippet vokser dig over hovedet, er det ikke længere dig, der bestemmer.

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

“Man mister altså kontrollen over materialet, når ens teenageværelse ligesom bliver udvidet til internettet. Det kan være svært at forudse, hvordan andre vælger at videredele og kommentere ens materiale, når det går viralt og bliver præsenteret i andre sammenhænge og på forskellige platforme – det kan opleves meget grænseoverskridende”.

For nogle af dem, som har oplevet at dele materiale, der senere eksploderede mellem hænderne på dem og endte med at blive spredt rundt omkring på internettet, vil det forfølge dem og kan i værste fald få store psykiske konsekvenser. 

“I de helt grove tilfælde kan det føre til selvisolation grundet angst for at møde folk, der kan have set det her indhold. Fordi man simpelthen ikke længere ved, hvem der har set det, og hvem der ikke har,” fortæller Carina Ringive. 

Derfor er det vigtigt at understrege, at man skal række ud efter hjælp, hvis man udsættes for ubehagelige oplevelser på nettet.

I nogle tilfælde kan det, man har været udsat for endda være i strid med loven. Der er det en god ide at søge vejledning og anmelde krænkelsen, både til den platform, hvor materialet er blevet delt, og til politiet.

Her peger Carina Ringive konkret på straffelovens kapitel 27, som omhandler freds- og æreskrænkelser. 

“Det kan for eksempel være strafbart at komme med nedsættende kommentarer på en video eller et billede, der udstiller andre på en negativ måde – og det vil det jo kunne være, når man går viralt, hvis man bliver udstillet i en ydmygende eller nedsættende kontekst. Så ville det potentielt kunne være ulovligt,” fortæller Carina Ringive. 

Skulle man stå i en situation, hvor man føler, at en deling af en video eller andet er gået for vidt, anbefaler Carina Ringive, at man ringer til Red Barnets SletDet Rådgivning. 

“Der sidder rådgivere klar til, helt konkret, at hjælpe med at kontakte de sociale medier, for at få dem til at fjerne det her indhold, hvis det netop er med til at krænke,” fortæller hun. 

Carina Ringive understreger desuden, at krænkende indhold ikke, som mange måske tror det, behøver have noget at gøre med, at der indgår nøgenhed eller nogle former for seksuelle undertoner. 

“Det kan være lige så krænkende at blive udstillet i en video, hvor man er fuld til en fest og kaster op. Hvis udgangspunktet, der ellers skulle være humoristisk, ændrer sig til at blive digital mobning, så mener vi i Red Barnet, at barnet har ret til at få hjælp til at få det fjernet,” fortæller hun. 

Rebecca Plaetner

I ti år har TV 2 Zulu-programmet ‘Dybvaaaaad!’, med komiker Tobias Dybvad i front, gransket og gennemgået adskillige klip fra diverse danske realityprogrammer for åben skærm. 

148 afsnit blev det til, fordelt ud på 13 sæsoner, inden TV 2 Zulu i november 2022 besluttede, programmet ikke længere skulle køre. 

I løbet af den tid har talrige af udsagn fra klippene, såsom ‘Det plejed’ far at gøre’, ‘Der er Karon Wolf honningkager nede i tasken – og de larmer ikke’ og ‘Der er no’ed, der driller’, opnået noget nær kultstatus blandt seerne, der gang på gang har kunnet få sig et godt grin.

For Tobias Dybvad handler det dog ikke om at gøre grin med de medvirkende – tværtimod.

“Jeg gør mig mange tanker om i videst muligt omfang at omfavne dem, der optræder i de klip, vi bruger, og indhylle dem i kærlighed og glimt i øjet. Jeg har alle dage fundet det ekstra tilfredsstillende, når jeg kan ramme dem, der laver programmet, og tager ofte de medvirkende i forsvar,” fortæller han og tilføjer: 

“Men jeg griner da også hjerteligt af dem, det skal jeg da ikke lægge skjul på.” 

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

Dog undlader komikeren eksempelvis at bruge klip med folk, han ikke bryder sig om – det skaber nemlig en tone, han ikke ønsker for programmet, forklarer han. 

Selv hader han da også, hvis ting bliver overforklaret, og han sidder tilbage med en følelse at blive talt ned til, når han ser fjernsyn. 

Der gør Tobias Dybvad en dyd ud af at lave tv, han gerne selv vil se . og som ikke skærer ting ud i pap, hvor det ikke er nødvendigt. 

“Hvis jeg synes, det er overforklarende, er der helt sikkert også seere, der vil synes det,” fortæller han og tilføjer:

“Det handler om at gå ud fra, at du og seerne deler smag – og lyt til din egen mavefornemmelse og lav noget, som du synes, det er fedest. Det gør jeg i hvert fald.

Prøver at ramme noget ægte, naturligt og ærligt.”

Når Tobias Dybvad ser tilbage på at finde de allerbedste klip til programmet, genkender han da også et ømt punkt hos sig selv. 

“Jeg er meget forelsket i sproget og i typer og dialekter – et godt klip har både sjovt indhold og en sjov levering, tone eller ordlyd. Og så må det også gerne kaste rigtig mange jokes af sig,” fortæller han. 

Det er altså ikke nok, at der eksempelvis er en, som falder på en sjov måde.

En klassiker fra programmet, han selv har en forkærlighed for, og som indeholder alle elementerne, er det førnævnte ‘Det plejed’ far at gøre’-klip, der stammer fra Kanal 4-programmet ‘Mig og min mor’, hvor realitystjernen Pernille Nygaard i 2015 medvirkede med sin mor, Jane Christensen. 

I klippet ser man mor og datter, der netop har lagt sig til rette for at gå til køjs, hvorefter det fra mor Jane lyder: “Bare lige giv mig en krammer, til jeg sover… Det plejed’ far at gøre”. 

Heldigvis kan klippets hovedpersoner da også sagtens grine med af klippet – og det på trods af, at det ellers slet ikke var tiltænkt at skulle være morsomt. 

“Jeg tror ikke, det var noget, hun havde tænkt over, da hun sagde det,” forklarer Pernille Nygaard om sin mors udsagn og tilføjer:

“Men så har Dybvad jo gjort det til noget komisk ved at gøre grin med, at det er så jysk. Det synes jeg da bare er sjovt – og det er da også lidt sjovt, når han siger det, men jeg synes ikke, det er sjovt, når min mor siger det.” 

Programmet har, med et årti på bagen, dog også gennemgået noget af en udvikling gennem tiden, ligesom det også gør sig gældende for værten selv. 

“Programmet var helt sikkert mere hårdt i starten end i de seneste sæsoner. Jeg er selv modnet sammen med programmet, og tiden og tonen rykker sig helt naturligt,” forklarer Tobias Dybvad.

Rebecca Plaetner

‘Hvordan kan kameramændene bare stå der og kigge på hendes idioti og ikke grine?’ 

Sådan lyder en af mange kommentarer på TikTok, hvor klippet med Line De Laurent, der smider kartofler i en skraldepose i ovnen, er blevet set mere end 468.000 gange. 

Siden klippet, som udspillede sig i 2011, udkom, er Line De Laurent jævnligt blevet mødt af fordomme, der blandt andet lyder på, at hun skulle være ‘blondinedum’ – for hvem ved ikke, at plastik selvfølgelig smelter, når det bliver varmt? 

Og hvorfor gjorde produktionen egentlig ikke noget for at hjælpe den arme kvinde? 

“Det er jo det, der er så åndssvagt,” fortæller Line De Laurent selv. 

Da hun medvirkede i Kanal 4-programserien ‘De Unge Mødre’ var det nemlig sådan, at hun kunne komme ud for at skulle lave aftensmad i eftermiddagstimerne, fordi tv-holdet skulle videre til en anden medvirkende senere på dagen. 

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

“Det første, jeg havde tjekket derhjemme, var, om jeg havde stegeposer. Det havde jeg så ikke, og jeg tænkte bare ‘fuck!’,” forklarer Line De Laurent. 

Efterfølgende ringede hun til sin mor, der boede i nærheden, for at høre, om hun mon havde nogle stegeposer derhjemme. 

Moderen var dog på arbejde, hvorfor Lines søgen på stegeposer fortsatte i en Spar-butik, som altså havde udsolgt. 

Alt sammen noget, der vel at mærke ikke fremgik af programmet. 

‘Hvad er chancen?’ tænkte Line De Laurent. 

“Da vi kommer tilbage, siger min tilrettelægger, som er hende, der stiller mig spørgsmålene: ‘Har du ikke bare nogle almindelige poser, du kan smutte i ovnen?’,” forklarer hun i dag.

Line De Laurent, der dengang var 21 år gammel, havde aldrig interesseret sig synderligt for madlavning, hvorfor hun da heller ikke havde meget erfaring på området. 

“Jeg tænkte bare: ‘Vor Herre bevares, jeg kan jo lige så godt bare prøve’,” fortæller hun og tilføjer: 

“Da den her pose så begynder at smuldre, kan jeg jo godt se, at de filmer, og jeg går i panik indvendigt og tænker: ‘Hvad fanden sker der?’”

Da tilrettelæggeren så foreslog Line, at hun skifter posen ud med “noget andet”, troede den unge mor, at hun blot mente en ny pose.

“Så jeg er jo dum nok til, at jeg tager en ny pose i ren og skær panik – og så gør den det samme.” 

Efter flere mislykkede – og veldokumenterede – forsøg, besluttede Line De Laurent sig til sidst for at sadle om og servere noget andet for sig selv og sin dengang etårige søn. 

Det er det dog de færreste, der har hæftet sig ved. I stedet morer folk sig gevaldigt over den lille misforståelse – og selv kan Line De Laurent da også grine med over ungdommens uvidenhed.

Rebecca Plaetner

Klip, der har adskillige år på bagen, får nyt liv om og om igen på sociale medier som TikTok og Instagram, hvor tusindvis af brugere dagligt kan få sig et godt grin over at se eller gense disse. 

Men hvad er det, der gør, at særlige klip bare ikke synes at gå af mode? 

Det er svært at give et entydigt svar på, mener Jesper Tække, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i samspillet mellem mennesker og teknologi. 

“Man kan måske se det på den måde, at internettet er én stor selektionsmaskine – altså en maskine, der selekterer noget til og fra,” forklarer han og tilføjer: 

“Man kan også se, der er en fordeling i forhold til likes og hvor meget, noget bliver delt. Få ting bliver delt helt utroligt meget, og så falder kurven hurtigt til, at ting bliver delt mindre og mindre – og noget nærmest slet ikke.” 

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

Jesper Tække peger dog på, at der er flere ting, der kan afgøre, hvorvidt et bestemt klip bliver “valgt til”. Eksempelvis ved at sørge for at dele en given video i et bestemt format, der passer ind på tværs af medier og platforme. 

“Som jeg forstår det, har især TikTok bevirket, at mange gamle ting ligesom er begyndt at blive spredt meget,” fortæller han. 

Og det kan han meget vel have ret i. Det har vi blandt andet set eksempler på med Line De Laurent, der for mere end et årti siden forsøgte at tilberede kartofler i en affaldspose i mangel på en stegepose. 

En video, der siden den blev delt på TikTok 5. januar 2022, er blevet set intet mindre end 468.500 gange på trods af, at klippet altså er fra 2011.

Udtrykket ‘at gå viralt’ er – ifølge Jesper Tække – dog ikke det bedste begreb for fænomenet, da ordet viralt jo oprindeligt er en betegnelse for, hvordan en virus kan sprede sig eksplosivt under de rigtige forhold. 

“Det er et lidt dårligt udtryk, fordi det er jo ikke sådan, at man har en valgmulighed med vira. Det må man jo sige, man har, før man sender et klip videre. Der spørger man sig selv: ‘Er det her godt, får jeg noget ud af at sende det her videre? Hvad er der i det for mig?’,” fortæller Jesper Tække, der fortsætter: 

“Det er svært at sige, hvorfor ting bliver delt rigtig meget. Det skal jo ramme et eller andet, der bevirker, at folk får noget identitet ud af at dele den, eller en form for stor glæde, siden man gerne vil dele det med andre.” 

Ifølge Jesper Tække er der da heller ikke en særlig opskrift, man kan benytte sig af, hvis man går rundt med en drøm om at blive delt vidt og bredt på internettet – netop, fordi man simpelthen ikke entydigt kan begrunde, hvorfor et givent klip går viralt. 

Men drømmen er altså ikke nødvendigvis helt brast. 

Ligesom Jesper Tække peger influencer Anders Hemmingsen, der har mere end en million følgere på Instagram og lever af at dele videoer og klip, nemlig på, at følelser og genkendelse spiller en stor rolle, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at gå viralt. 

“Overskriften er nok, at det skal vække nogle følelser i nogen. Om man så bliver sådan ‘what the fuck?’ eller ‘det kan jeg godt relatere til’. Man skal kunne reagere på det med en følelse, så der bliver vakt et eller andet i en, når man ser det – og måske også noget, man ikke har set før,” forklarer Anders Hemmingsen, der koger det ned til:

“En følelse, der bliver vakt i en – på godt og ondt.”

Rebecca Plaetner

Det er formentligt de færreste, der er i tvivl om, hvorvidt en brandvarm ovn og plastik er en god kombination – i hvert fald ikke, hvis de har set klippet fra ‘De Unge Mødre’, hvor Line forsøger sig med at lave ovnkartofler i en affaldspose. 

Line De Laurent var bare 21 år gammel, da hun i 2011 medvirkede i Kanal 4-programserien om unge mødre.

“Jeg havde ikke noget madlavningserfaring, for jeg havde sgu aldrig interesseret mig for det,” fortæller hun om beslutningen om at omkranse kartoflerne i en plastikpose. 

En beslutning, hun i dag – elleve år senere – fortsat bliver konfronteret med. Igen og igen. 

På TikTok-profilen ‘Dansk Humor – deterbareforsjov’ er klippet, som blev delt 5. januar 2022, blevet set intet mindre end 468.500 gange. På YouTube, hvor klippet har ligget siden 27. juli 2017, har det opnået 74.801 visninger. 

Det har medvirket til, at Line De Laurent har fået tilsendt videoen “afsindigt mange gange” – men det nager hende ikke. Tværtimod.

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

“Jeg synes, det er sjovt at se. Jeg bliver ikke stødt af det overhovedet, jeg synes egentligt bare, det er sjovt at se, hvor mange forskellige både målgrupper, aldre og typer af mennesker, der rent faktisk genkender det klip og har set det,” fortæller hun og tilføjer:

“Også igennem så mange år – altså, at det virkelig sætter sig fast hos folk.”

Trods hendes unge alder var Line De Laurent da også allerede dengang bevidst om, hvad en optræden på tv også kunne indebære af reaktioner og kommentarer fra folk. 

“Jeg valgte jo selv at gå ind til det. Jeg vidste jo godt, hvad jeg ville kunne risikere, hvis man enten kom til at sige eller gøre noget dumt. Så er det bare dét klip, der bliver sammensat, og det kan nå ud til nogle mennesker, der synes, det er meget, meget, meget sjovt. Det blev mit klip. I den grad.” 

I 2011 var sociale medier dog ikke nær så udbredt som i dagens Danmark, hvorfor det da også kom bag på Line De Laurent, at så mange mennesker pludseligt havde set hendes lille fejltrin for åben skærm. 

“Jeg kan, selv den dag i dag, stå og grine med. Det sjove går dog også lidt af det, for man tænker ikke, det kan blive ved med at være morsomt, når der er gået elleve år, men jeg bliver ikke stødt af det eller negativ over det,” fortæller hun og fortsætter:

“Hvis det er noget, der morer folk, så er jeg da glad for, at jeg har lavet 20 sekunder på TV, der kan give dem en fest for livet.” 

Én enkelt besked gjorde dog indtryk på hende i sin tid.

“Da det lige var kommet ud, kan jeg huske, jeg fik nogle grumme beskeder på min Facebook. Der var endda et tidspunkt, hvor der var en falsk profil, som sendte en dødstrussel,” fortæller Line De Laurent og fortsætter:

“Der blev jeg faktisk bange og fik en klump i halsen. Den var lige sådan til den gode side skræmmende.” 

Heldigvis er langt de fleste reaktioner, som Line De Laurent – stadig den dag i dag – bliver mødt af, positive tilkendegivelser fra folk, der netop finder fadæsen humoristisk.

Rebecca Plaetner

Med mere end en million følgere er Anders Hemmingsen, som står bag Instagramprofilen af samme navn, en af landets største influencere. 

På profilen deler han primært humoristiske billeder og videoer, der bliver sendt til profilen af følgerne selv – og når man igennem ‘nåleøjet’, ja, så kan man altså gå viralt på et splitsekund. 

Men med en følgerskare så stor som Anders Hemmingsens, kan man dog ikke bare læne sig tilbage og dele vidt og bredt ud af, hvad der bliver tilsendt, som det passer en. Slet ikke.  

“Jeg har jo et kæmpe ansvar for, hvad jeg deler, i og med, at der er så mange, der kommer til at se det,” forklarer han og tilføjer:

“Det er jo helt sikkert en kæmpe magt, man – eller jeg – har, når man deler noget, så jeg gør mig selvfølgelig en masse overvejelser om, hvorvidt personerne, der medvirker i videoerne, er okay med det.” 

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

Eksempelvis modtager influenceren weekend efter weekend masser af materiale med – og fra – fulde folk, som ønsker eksponering på profilen. Men vil man synes, det er lige så sjovt, når man morgenen efter vågner med ondt i håret? 

“Jeg venter tit og ofte med at dele fulde folk til dagen efter, for at sikre mig, at de stadig er med på den. Børn er der også et kæmpe researcharbejde i – ‘er det dit barn’ eller er forældrene okay med, at det bliver delt?” 

Generelt bruger Anders Hemmingsen hver dag en god rum tid på at sikre sig, at de personer, der bliver delt på profilen, er okay med det.

“Jeg har også en lille flok ansat til at hjælpe mig, og de har fået en bibel med, hvad man må og ikke må, og hvad man skal gøre sig af research, før man deler,” forklarer han. 

Gennem tiden er det da også noget, han er blevet mere bevidst om, end hvad han var for otte år siden, da profilen havde sin spæde start.

I dag ville Anders Hemmingsen for eksempel have betænkeligheder ved at dele et klip som det, hvor den dengang 13-årige Benjamin Jørgensen, der lider af cerebral parese, i et quizprogram udbryder ‘John Hitler!’ som svar på, hvad den tyske diktator Hitler hed til fornavn. 

Faktisk ville Anders Hemmingsen formentligt slet ikke dele et sådant klip i dag. Blandt andet på grund af Benjamins handicap og hans alder taget i betragtning.  

Men selvom Anders Hemmingsen er påpasselig og tænker sig godt om, før han deler noget på profilen, må han alligevel lægge ører til en del kritik – blandt andet fra folk, der mener, han gør grin med nogle af de personer, som af og til optræder på profilen. 

“Jeg er overhovedet ikke fejlfri, men jeg gør virkelig, hvad jeg kan, for at der ikke er nogle, der føler sig udstillet,” fortæller Anders Hemmingsen, der dog er forstående for, at der følger kritik med, når man har et job som hans. 

“Sådan er det. Når man stikker næsen frem, og der er mange, der følger med, så er der jo altid nogle, der vil være imod.”

Rebecca Plaetner

“John Hitler! JOHN Hitler!”

Sådan lød det prompte fra den dengang 12-årige Benjamin Jørgensen, som kort forinden var blevet spurgt, hvad den tyske diktator Hitler hed til fornavn i DR Ultra-programmet ‘Fredagsfesten’ i 2014. 

Det forkerte svar var der mange, som fandt morsomt, og der gik ikke længe, før Benjamins lille fadæse – der endda straks blev rettet –  blev delt vidt og bredt. 

“Det skete jo vanvittigt hurtigt. Programmet blev sendt to gange på DR Ultra – første gang skete der ikke så meget, men anden gang det blev sendt, gik det helt amok,” fortæller Benjamin Jørgensen, som i dag er 21 år gammel. 

Faktisk blev klippet med Benjamin så populært, at der både blev lavet en John Hitler-sang og et spil – og særligt førstnævnte blev særdeles populær, før den dog blev fjernet igen. 

“Der blev jo lavet det her famøse remix med min stemme, der sagde ‘John Hitler’, og det blev nummer et på iTunes et par uger efter. Den lå over Medina, det var totalt vanvittigt,” husker Benjamin Jørgensen. 

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

Klippet, der blev delt på YouTube, nåede i løbet af blot et par uger i 2014 op på mere end 130.000 afspilninger, men DR sørgede  dengang for at få det  fjernet, fordi det overskred retningslinjerne. 

“Men det værste er, at vores aftale med Benjamin bliver brudt. Han skulle bare medvirke i et program, og nu bliver hans svar spredt rundt overalt på nettet,” forklarede daværende kanalchef på DR Ultra og Ramasjang, Kirstine Vinderskov, til dr.dk i 2014. 

For Benjamin Jørgensens vedkommende husker han da ikke tiden, fra da klippet var helt dugfriskt, for noget dårligt som sådan. 

“Jeg tænkte jo, det var det fedeste, fordi jeg ikke var så gammel,” forklarer han. 

Selv var han sågar klar på at komme i ‘Go’ Morgen Danmark’ og hele pivtøjet, for at skabe endnu mere omtale af klippet.

Så langt nåede Benjamin Jørgensen dog ikke. Bag ham stod nemlig et forældrepar, der gjorde sit for at skærme deres lille dreng for den massive opmærksomhed, som han pludseligt var midtpunkt for. 

“Når jeg tænker tilbage på det, synes jeg sgu, det er fint, det blev holdt low key på en eller anden måde,” ræsonnerer Benjamin Jørgensen sig dog i dag, otte år senere, frem til. 

Benjamin Jørgensen lider nemlig af cerebral parese, som blandt andet medfører, at han sidder i kørestol, hvilket også har været et emne i diverse kommentarfelter. 

Heldigvis sørgede Benjamin Jørgensens forældre for, at deres søn kun fik de positive henvendelser at se. 

“Jeg har ikke set de ting, der er negative, men selvfølgelig er jeg godt klar over, at folk har kommenteret på, at jeg har et handicap, og at jeg sagde det, fordi jeg har et handicap,” fortæller Benjamin Jørgensen. 

Den dag i dag lever ‘John Hitler’-klippet dog fortsat i bedste velgående på de sociale medier. Blandt andet på TikTok, hvor klippet siden 21. juli 2022 har fået intet mindre end 770.500 visninger. 

Alligevel oplever Benjamin Jørgensen ikke at blive genkendt i gadebilledet. 

“Jeg kan jo faktisk godt selv lide at bringe det op, for så tænker folk med det samme ‘Åh, det er dig!’, og så kan de relatere til, at de har set klippet,” fortæller han og tilføjer:  

“Så får jeg positiv feedback, og folk synes, det er herresjovt.” 

Selv er han slet ikke på sociale medier, men Benjamin Jørgensen oplever ofte at få tilsendt klippet fra sine venner, når det af og til atter florerer rundt omkring. 

“Det her med at få det bredt ud, det synes jeg da er meget sjovt, og at det stadig kan give folk en god griner,” fortæller han. 

“Det går jo videre fra generation til generation. Det dør aldrig, det klip. Aldrig.”