Rebecca Plaetner
Klip, der har adskillige år på bagen, får nyt liv om og om igen på sociale medier som TikTok og Instagram, hvor tusindvis af brugere dagligt kan få sig et godt grin over at se eller gense disse.
Men hvad er det, der gør, at særlige klip bare ikke synes at gå af mode?
Det er svært at give et entydigt svar på, mener Jesper Tække, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i samspillet mellem mennesker og teknologi.
“Man kan måske se det på den måde, at internettet er én stor selektionsmaskine – altså en maskine, der selekterer noget til og fra,” forklarer han og tilføjer:
“Man kan også se, der er en fordeling i forhold til likes og hvor meget, noget bliver delt. Få ting bliver delt helt utroligt meget, og så falder kurven hurtigt til, at ting bliver delt mindre og mindre – og noget nærmest slet ikke.”
Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret? I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’. |
Jesper Tække peger dog på, at der er flere ting, der kan afgøre, hvorvidt et bestemt klip bliver “valgt til”. Eksempelvis ved at sørge for at dele en given video i et bestemt format, der passer ind på tværs af medier og platforme.
“Som jeg forstår det, har især TikTok bevirket, at mange gamle ting ligesom er begyndt at blive spredt meget,” fortæller han.
Og det kan han meget vel have ret i. Det har vi blandt andet set eksempler på med Line De Laurent, der for mere end et årti siden forsøgte at tilberede kartofler i en affaldspose i mangel på en stegepose.
En video, der siden den blev delt på TikTok 5. januar 2022, er blevet set intet mindre end 468.500 gange på trods af, at klippet altså er fra 2011.
Udtrykket ‘at gå viralt’ er – ifølge Jesper Tække – dog ikke det bedste begreb for fænomenet, da ordet viralt jo oprindeligt er en betegnelse for, hvordan en virus kan sprede sig eksplosivt under de rigtige forhold.
“Det er et lidt dårligt udtryk, fordi det er jo ikke sådan, at man har en valgmulighed med vira. Det må man jo sige, man har, før man sender et klip videre. Der spørger man sig selv: ‘Er det her godt, får jeg noget ud af at sende det her videre? Hvad er der i det for mig?’,” fortæller Jesper Tække, der fortsætter:
“Det er svært at sige, hvorfor ting bliver delt rigtig meget. Det skal jo ramme et eller andet, der bevirker, at folk får noget identitet ud af at dele den, eller en form for stor glæde, siden man gerne vil dele det med andre.”
Ifølge Jesper Tække er der da heller ikke en særlig opskrift, man kan benytte sig af, hvis man går rundt med en drøm om at blive delt vidt og bredt på internettet – netop, fordi man simpelthen ikke entydigt kan begrunde, hvorfor et givent klip går viralt.
Men drømmen er altså ikke nødvendigvis helt brast.
Ligesom Jesper Tække peger influencer Anders Hemmingsen, der har mere end en million følgere på Instagram og lever af at dele videoer og klip, nemlig på, at følelser og genkendelse spiller en stor rolle, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at gå viralt.
“Overskriften er nok, at det skal vække nogle følelser i nogen. Om man så bliver sådan ‘what the fuck?’ eller ‘det kan jeg godt relatere til’. Man skal kunne reagere på det med en følelse, så der bliver vakt et eller andet i en, når man ser det – og måske også noget, man ikke har set før,” forklarer Anders Hemmingsen, der koger det ned til:
“En følelse, der bliver vakt i en – på godt og ondt.”