Rebecca Plaetner

“Der er helt sikkert en bagside af medaljen, når det handler om at gå viralt. Det er der.” 

Sådan fortæller Carina Ringive, der er ekspert i forebyggelse af digital mistrivsel hos Red Barnet. 

Selv har hun set eksempler på børn og unge, hvis indhold – der egentligt startede som sjov og ballade – er endt med at blive delt i en mobbekontekst. 

“Når noget bliver delt vidt og bredt, mister man kontrollen over indholdet, og så kan det jo også hurtigt blive sat i en anden kontekst, eksempelvis ved at blive delt på en anden side og på andre måder, som så kan blive krænkende,” forklarer hun. 

For lige så snart, klippet vokser dig over hovedet, er det ikke længere dig, der bestemmer.

Vildt, vildere, viralt – hvem har ansvaret?   I en ny, digital tidsalder oplever flere og flere at gå viralt – hvad end, det er på eget eller andres initiativ. Men hvad handler det egentligt om? Og hvad betyder det for de mennesker, der ender som ufrivilligt centrum på det store internet? Og, måske vigtigst af alt: Hvor ligger ansvaret? Det ser vi nærmere på i denne artikelserie, vi kalder ‘Vildt, vildere, viralt’.

“Man mister altså kontrollen over materialet, når ens teenageværelse ligesom bliver udvidet til internettet. Det kan være svært at forudse, hvordan andre vælger at videredele og kommentere ens materiale, når det går viralt og bliver præsenteret i andre sammenhænge og på forskellige platforme – det kan opleves meget grænseoverskridende”.

For nogle af dem, som har oplevet at dele materiale, der senere eksploderede mellem hænderne på dem og endte med at blive spredt rundt omkring på internettet, vil det forfølge dem og kan i værste fald få store psykiske konsekvenser. 

“I de helt grove tilfælde kan det føre til selvisolation grundet angst for at møde folk, der kan have set det her indhold. Fordi man simpelthen ikke længere ved, hvem der har set det, og hvem der ikke har,” fortæller Carina Ringive. 

Derfor er det vigtigt at understrege, at man skal række ud efter hjælp, hvis man udsættes for ubehagelige oplevelser på nettet.

I nogle tilfælde kan det, man har været udsat for endda være i strid med loven. Der er det en god ide at søge vejledning og anmelde krænkelsen, både til den platform, hvor materialet er blevet delt, og til politiet.

Her peger Carina Ringive konkret på straffelovens kapitel 27, som omhandler freds- og æreskrænkelser. 

“Det kan for eksempel være strafbart at komme med nedsættende kommentarer på en video eller et billede, der udstiller andre på en negativ måde – og det vil det jo kunne være, når man går viralt, hvis man bliver udstillet i en ydmygende eller nedsættende kontekst. Så ville det potentielt kunne være ulovligt,” fortæller Carina Ringive. 

Skulle man stå i en situation, hvor man føler, at en deling af en video eller andet er gået for vidt, anbefaler Carina Ringive, at man ringer til Red Barnets SletDet Rådgivning. 

“Der sidder rådgivere klar til, helt konkret, at hjælpe med at kontakte de sociale medier, for at få dem til at fjerne det her indhold, hvis det netop er med til at krænke,” fortæller hun. 

Carina Ringive understreger desuden, at krænkende indhold ikke, som mange måske tror det, behøver have noget at gøre med, at der indgår nøgenhed eller nogle former for seksuelle undertoner. 

“Det kan være lige så krænkende at blive udstillet i en video, hvor man er fuld til en fest og kaster op. Hvis udgangspunktet, der ellers skulle være humoristisk, ændrer sig til at blive digital mobning, så mener vi i Red Barnet, at barnet har ret til at få hjælp til at få det fjernet,” fortæller hun.